Alle kneb gælder i Rusland, men helt ærligt ... har russerne fået skurkerollen som fortjent?
Russeren har mange gange været skurkeskabelon nummer et i Vestens populærkultur. Angsten for russerne får hele tiden nyt liv, senest i går, hvor det blev fastslået, at en russisk troldefabrik hjalp USA’s præsident til magten i 2016. Men stereotypen risikerer at blæse vores fjendebillede af russerne så meget op, at vi glemmer at undersøge, hvem de i virkeligheden er, mener tidligere ruslandskorrespondent.