Ny dansk undersøgelse af dødsskib: Sporene fra Norge skræmmer
En særlig politienhed skal nedsættes til at efterforske den uopklarede mordbrand på passagerfærgen ’Scandinavian Star’, som i 1990 kostede 159 livet. Det mener en række politiske partier op til forhandlingerne i denne uge med justitsminister Nick Hækkerup (S) om rammerne for den undersøgelse, som ministeren har bebudet. For få år siden var der i Norge en ny efterforskning. Men sagen blev henlagt, og de overlevende og efterladte kritiserede de norske myndigheder for ikke at undersøge økonomiske og brandtekniske spor til bunds. Så hvad er de norske erfaringer – og hvordan skal en dansk efterforskning gennemføres?