Hans berømte forældre havde en plan for hans liv. Men Hans valgte at gå den helt modsatte vej
Hvad sker der, hvis man vender sin klasse ryggen? Kan man overhovedet det? Hans Seidelin skulle have været præst, sådan havde det været i hans slægt siden 1600-tallet, men han vendte Gud ryggen og blev i stedet landpostbud i en lille sjællandsk by, hvor han mødte masser af spændende mennesker. »Jeg kom til at gå den modsatte vej, fordi det, jeg gerne ville have, ikke ville have mig. Måske kunne jeg have klaret det, men man er nødt til at spise det, der bliver øst for en, og det, der blev øst op for mig, var ikke et akademisk liv«, siger Hans Seidelin.