Nomineret til Pædagogprisen: »Går det galt, så går det galt. Så prøver vi bare igen. Det er vigtigt, at børn lærer det«
I børnehaven Møllegården i Hjallerup arbejder Søren Thomsen for at give børn oplevelser i naturen. Han lærer dem at kløve brænde, viser dem, hvad pindsvin spiser og lægger madrester ned under jorden for at illustrere, hvad nedbrydningsproces er for en størrelse.