Han sendte tropper til Europa under den kolde krig og bragte dem hjem efter Sovjets fald. Nu ser han igen ingen vej udenom: USA må sende soldater i titusindvis
Jim Townsend har været en helt central figur i Pentagons op- og nedrustninger i Europa i efterkrigstiden og var – siger han selv – medskyldig i, at USA reagerede for blødt på Ruslands invasion af Krim. Nu mener han ikke, der længere er nogen vej uden om at sende titusindvis af amerikanske soldater over Atlanten for igen at gøre EU til en ’armed camp’.