»Det er vigtigt, at vi minder os selv om, at Rusland er andet end maskingeværer, mudder og magt«
Danske kulturinstitutioner afbryder i disse dage samarbejde med russisk kulturliv. Men flere fastholder til gengæld at opføre russiske værker. I Aalborg har man aflyst sin Tjekhov-forestilling, mens man i Vendsyssel holder fast i premieren på et stykke af samme russiske dramatiker.