Så lykkedes det endelig: For tre år siden præsenterede han os jordboere for det første foto af et sort hul. Nu overgår han sig selv
Efter adskillige års forsøg har et internationalt hold af astronomer netop præsenteret det første billede nogensinde taget af det supermassive sorte hul, der befinder sig i centrum af Mælkevejen. Hullet bærer navnet Sagittarius A* og har en masse på fire millioner gange Solens, men befinder sig så langt fra os, at vi aldrig får problemer med det.