Ekstra Bladets chefredaktør flygter igen og igen. Hvorfor?
Da Knud Brix var otte år, havde han både lært at skyde og at køre bil på jorden omkring Palsgaard Slot i Juelsminde. Lige siden har han forsøgt at flygte. Fra normaliteten, forventningerne og familielivet. Ind i mørket eller derud, hvor moralen har spillet fallit. Men han bliver hele tiden fanget igen, fordi verden har andre planer med ham. Senest er den tidligere lytterdarling fra DR’s ’Genstart’ blevet ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet. Det tog ham nøjagtig en måned på den post at bringe sit ellers gode ry i fare. I hvert fald på Twitter. Knud Brix har også skrevet sin første roman. Og så er han lige blevet far igen og skal giftes. Selv om hans liv egentlig sluttede i 2019.