»Ikke om jeg vil betale for at holde røven op på dem i Ærøskøbing. Det vil jeg simpelthen ikke«
I århundreder har de to største byer på Ærø ligget i strid. For selv om Marstal altid har været øens største by, er Ærøskøbing historisk blevet begunstiget som officiel købstad. Og nu har rygtet om en fusion mellem øens eneste to museer for alvor fyret op under konflikten igen. For marstallerne frygter igen at skulle agere lillebror og holde hånden under den forkælede købstad. Men hvad skal et lille ø samfund med 6.000 indbyggere egentlig med to museer?