»Vi har gjort helt vildt meget for Danmark. Og vi har stadig ikke fået Elefantordenen!«
Michael Learns to Rock er måske det bedst sælgende danske band nogensinde, men trods legendestatus i Asien er de så godt som glemt i Danmark. Vi mødte dem før, under og efter en stor koncert i Singapore. I interviewet fortæller de om kampen mod janteloven og Kurt Cobain. Og om hvordan 30 vilde år i Østen startede med et tilfældigt kassettebånd i Jakarta.